Bæredygtigt byggeri – generation 2

Bæredygtigt byggeri – generation 2 header image 1

Studietur til USA: Grønt tag på California Acadamy of Sciences i San Francisco

august 1st, 2011 by PEWE · 2 kommentarer · Bæredygtigt byggeri

I det sidste blogindlæg vil jeg beskrive et besøg på California Academy of Sciences, som er et arkitektonisk mesterværk af Renzo Piano. Jeg var i hvert fald imponeret! Bygningen er blandt andet udstyret med et grønt tag i absolut topklasse. Taget er opført med syv høje, lige som San Francisco – om de er lige så stejle kan jeg ikke sige. Billeder viser en af disse, som samtidig er loftet til verdens vist nok største/eneste indendørs regnskov, som er pakket ind i glas. Meget flot. Bemærk at ventilationsåbningerne er integreret i taget og at de åbner og lukker efter behov. Taget i øvrigt opsuger 98% af det vand som falder på det, det modvirker heat island effekten, og endelig benyttes taget som levende laboratorium.

 

Bygningen er opført efter alle kunstens regler. Dele af konstruktionen er genbrugt fra den bygning der kun delvist overlevede det store jordskælv i 1989. Yderligere skygger bygningen for sig selv med et stort tagudhæng med integrerede solceller, bygningen er udelukkende naturligt ventileret og jeg skal huske at sige, at indeklimaet var meget behageligt!

 

Afslutningsvis vil jeg vise den tegning som Renzo Piano i sin tid solgte sin ide til bygherren på. Jeg synes faktisk det fanger den endelige bygning rigtigt godt.

 

Tags: ···

2 kommentarer indtil videre ↓

  • Katrine

    Hej!
    Vi er nogle stykker, der vil bygge en selvforsynende mini-landsby nær Roskilde. Husene hedder Earthships og er nok de grønneste og mest bæredygtige, moderne bygninger, der findes idag. Kender I dem?
    Vi har brug for hjælp til at realisere drømmen, for vi støder ind i forældede regler og love og folk, der ikke tør rykke på ultra-grønt byggeri.
    Har I mon lyst at hjælpe os ordentlig igang? :-)

  • Niels Varming

    Hej Katrine

    Det lyder rigtig spændende. Det vil vi da rigtig gerne hjælpe med, hvis det kan lade sig gøre. Kontakt mig gerne gennem nvg@cowi.dk eller ring til COWIs hovednummer 4597 2211 og spørg efter mig.

    MVH
    Niels Varming

Skriv en kommentar