Bæredygtigt byggeri – generation 2

Bæredygtigt byggeri – generation 2 header image 1

CO2-neutral fjernvarme

januar 21st, 2011 by Maja Nørgaard Brandt · Ingen kommentarer · Bæredygtigt byggeri

Så sker det. Jeg debuterer som blogger.
Københavns energi skriver på deres hjemmeside, at målet er en fuldstændig CO2-neutral produktion af fjernvarme allerede i 2025. Det er jo dejligt ambitiøst og der er uden tvivl andre forsyningsvirksomheder med samme ambition.

Men hvordan spiller dette ind på vores bygningsdesign og vores bestræbelser på hele tiden at minimere varmetabet? Der bliver gerne ofret 300 eller 400 mm isolering for at spare de sidste få kWh i regnestykket, men hvorfor egentlig?

Effekten af de sidste mm isolering er i realiteten meget lille. Og så koster det både plads, penge og CO2 at producere isoleringsmaterialet. Penge som meget vel kan give større værdi ved andre bæredygtige tiltag i bygningen. Og CO2 som i flere tilfælde ikke når at tjene sig selv hjem – især ikke hvis målet om en CO2-neutral fjernvarme allerede nås i 2025.

Jeg tror vi i fremtiden skal være lidt mere kritiske i forhold til de store isoleringsmængder vi pakker vores bygninger ind i. Det er i hvert fald ikke altid den rigtige vej at gå.

Skrevet af Morten Buus

Tags: ··

Ingen kommentarer indtil videre ↓

Der er ingen kommentarer endnu... skriv en kommentar herunder.

Skriv en kommentar