Bæredygtigt byggeri – generation 2

Bæredygtigt byggeri – generation 2 header image 1

Har vi de rigtige energiregler indenfor byggeriet?

november 12th, 2010 by Maja Nørgaard Brandt · Ingen kommentarer · Bæredygtigt byggeri

Mange, inklusiv mig selv, er rigtig stolte over at Danmark har nogle af de strammeste energikrav til nybyggeriet i verden. Det stiller dog naturligvis også nogle spørgsmål. Er det overhovedet den rigtige måde at håndtere det på? Rammer vi rigtigt ved at stille meget strenge krav til nybyggeriet og knap så strenge krav til det eksisterende byggeri?

Nogle af disse spørgsmål har været diskuteret kraftigt inde på Ingeniørens hjemmeside de sidste par uger, blandet andet her. Et af de meget interessante elementer der diskuteres er om en bygning kan regnes som lavenergibygning, bare fordi man leverer opvarmning gennem varmepumper, hvilket vil være tilfældet i mange situationer. Det er en rigtig god diskussioner, som i mine øjne ikke har nogle facit, for med de nye energiregler (som efterhånden ikke er så nye mere) er der åbnet op for at man kan nå energirammen på mange måder. Man kan dog ikke bevidstløst isolere til nærmest ingenting, da der er krav til transmissionstab for bygningen. Disse krav bliver endda strammet i BR10, så transmissionstabet er mindre for lavenergibygninger. Reglerne giver altså en fleksibilitet i forhold til opnåelse af kravene, som er meget vigtig for arkitekturen og for de specielle forhold der måtte være for det enkelte byggeri. Man kommer dog ikke uden om at vedvarende energi produceret på matriklen altid vil være mere ineffektivt end vedvarende energi produceret centralt.

Bottomline: Jeg er rigtig glad for at vi kan lave forskellige huse, der kan overholde energireglerne på forskellig vis.

Tags: ·

Ingen kommentarer indtil videre ↓

Der er ingen kommentarer endnu... skriv en kommentar herunder.

Skriv en kommentar