Jeg har i forbindelse med mit besøg i Canada interviewet Christian Mølholm fra RDH. Interviewet er vist herunder:
Fortæl lidt om hvordan LEED bruges i Canada?
LEED i Canada varetages af Canada Green Building Council og den er tilpasset det canadiske klima og byggestandarder. Der er idag 6 forskellige udgaver henvendt til forskelige typer bygninger/projekter. Se evt. mere på CAGBC-s hjemmeside.
Generelt bliver LEED projekter markedsført kraftigt i salgsøjemed og bæredygtighed er et ‘buzz word’ i befolkningen, som har bæredygtighed i stigende fokus. Efterspørgslen efter certificerede bygninger er helt klart stigende.
Hvordan opfattes LEED i branchen i Canada?
I ingeniør branchen i Canada opfattes LEED delvis som værende et marketing værktøj og ofte i en lidt negativ forstand. Ingeniører i Ca er meget kritiske overfor LEED AP, Et af kritikpunkterne/frustrationerne er at bygninger bliver designet/bygget med et stort energiforbrug og at LEED tager for lidt hensyn hertil. Ingeniør branchen er traditionsbunden og måske en anelse konservativ på dette område.
På det canadiske marked har en overvægt af LEED AP’s en baggrund som arkitekt. Den fornemmelse jeg har er at arkitekt markedet til dels af mættet med LEED AP’s og en del ikke beskæftiger sig LEED i deres daglige job, men nærmere bruger LEED sporadisk og måske ikke beskæftiger med bæredygtighed i det daglige.
Jeg ved at du er ved at uddanne dig som LEED AP. Hvorfor har du valgt det og hvad tror du der vil komme ud af det?
Til at forbedre min kompetencer indenfor bæredygtighed og til at blive mere involveret i bæredygtige projekter. På sigt håber jeg at komme til at arbejde med bæredygtighed i DK.
Er der stor forskel på de bygninger der opnår LEED certificering og dem der ikke gør? Når de et højere niveau i forhold til bæredygtighed?
Ja, mener helt sikkert at LEED certificerede projekter skaber mere fokus på at vælge bæredygtige løsninger, som med stor sandsynlighed ikke var blevet implementeret uden LEED.
Hvordan er bygningsstandarden i Canada i forhold til i Danmark?
Standarden/kvaliteten bærer præg af at udviklingen i Canada er gået enormt stærkt. Eksempelvis er Vancouver, hvor jeg bor, en meget ny by, som indbyggermæssigt er fordoblet siden 1980′erne(1.1 mio til ca 2.25mio), det betyder at utroligt meget af det byggeri opført 1980- og 90′erne er udført under et enormt byggeboom hvor det simpelthen er gået for stærkt og i for ringe kvalitet design og udførelsesmæssigt. En stor del af byggeriet fra denne periode har problemer med klimaskærmen grundet nedbørsmængderne og seriøse følgeskader, en betydelig del af disse bygninger har enten gennemgået en renovering eller står foran een.
Generelt set opføres byggeri med en kort livscyklus for øje i materialer der ikke så holdbare og modstandsdygtige.
Herudover er der ikke de samme håndværker traditioner i Canada som i DK med lærlinge forløb og skoleophold og svende udnævnelse efter endt lærlingetid. I Canada er der mange der arbejder som håndværker, fx tømrer uden den uddannelses mæssige baggrund. Ligeledes er standarder og normer samt erfaringsudveksling(fx byg-erfa) ikke på samme niveau som i DK.
En af de store udfordringer rent byggeteknisk i Canada og Nordamerika generelt er klimaet, der er store forskelle over kontinentet af fx vejrlig, soltimer, nedbør(sne og regn), temperaturer og luftfugtighed, som giver udfordringer designmæssigt og udførelsesmæssigt.
Hvor ser du især “lavthængende frugter” i forhold til bæredygtighed i Canada?
I min optik er energiforbruget i CA et fokus punkt – Bygningers energiforbrug er enormt stort, og der er kæmpe potentiale for at reducere energiforbruget i såvel det eksisterende byggeri og nybyggeri.
Nogle simple til som eksempelvis individuel forbrugsafregning, der afregnes oftest ikke for vandforbrug og varme forbrug indviduelt, men istedet betales det som en del af den samlede husleje, så incitament til at spare hos forbrugeren er minimalt. Måske ikke en klar bæredygtigt frugt, men fundamentalt nødvendigt efter min mening.
Energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, et stort antal bygninger har eksempelvis ikke termoruder og er generelt minimalt/dårligt isoleret. Energiforbrug i bygninger er først ved at få mere opmærksomhed de senere år efter at energipriserne er steget og efterhånden har et niveau der kan mærkes omend de stadig er betydeligt lavere end i DK.
Andre bæredygtige elementer er at udnytte det milde og nedbørsrige klima bedre designmæssigt til fx regnvandsopsamling. Adgangen til byggematerialer fx til træ i lokal området.
Forbedre infrastrukturen med henblik på øget brug af cykler og offentlig transport.
Kan den danske byggebranche lære noget af den canadiske?
Byplanlægningsmæssigt, i høj grad, begrebet ‘Vancouverism’ beskriver hvordan Vancouver er banebrydende set med byplanlægnings øjne og speciel blandt store nordamerikanske byer. Det er karakteriseret ved blandet brug af butikker, kontorer og beboelse typisk med en medium højt kontor og butiksdel og smalle beboelses højhuse til at rumme store populationer og bevare udsigten fra byen til bjerge og havet, Med en stor bolig befolkning gruppe boende i byens centrum, ingen motorveje som forbinder centrum til forstæderne, og betydelig afhængighed af offentlig transport, er Vancouver enestående i Nordamerika.
Byggeteknisk, er ingeniører i CA fagligt kompetente og med god indsigt i deres felt. Byggebranchen er innovativ og ikke så konservativ som den danske, og man er ikke bange for at afprøve nye materialer og metoder på godt og ondt
